Foreningen Ordkraft

Billede tilknyt til nyheden om

Køb early bird-billetter. Ordkraft afslører flere af 2024's navne, nu.

01. 12. 2023

Der er godt gang i planlægningen af Nordjyllands Ord- og Litteraturfestival d. 4. - 6. april, 2024. Nu løftes sløret for et udsnit af nogle af de mange aktuelle forfattere, der har sagt ja til at komme til Aalborg.

Det glæder Ordkraft at kunne give dig et lille blik ind i alt det, vi arbejder for i 2024. 

I 2024 er det således lykkedes festivalen, at få både Helle Helle, Thomas Korsgaard, Steffen Kretz, Karin Sloth Christiansen, Martin Bigum og Amina Elmi med på festivalen. Sidstnævnte er tilmed tidligere prisvindende elev fra Ordkrafts egen Skriveskole

Til næste år tilfører Ordkraft desuden festivalen en lang række nye, spændende tiltag, som debatformater, musik og en ny særlig satsning for bogelskende læseklubber – og til dig, der gerne vil med i en.

Early bird-billetter

Projektleder Anine Kaas fortæller: ”Til Ordkraft 2024 giver vi for første gang vores publikum mulighed for at købe early bird-billetter, og det gælder om at være hurtig!

Få fat i de attraktive early bird-partoutbilletter, som til prisen 325 DKK er sat 20% ned i forhold til normalprisen på 370 DKK. Den perfekte julegave til dem, der både elsker bøger og dem, der skriver dem. Og er du studerende kan du få din billet for så lidt som 175 DKK, mod normalt 220 DDK”.

Early Bird-billetter sælges fra dags dato (4/12 2023) udelukkende online via linket på toppen af siden. Snart vil det også være muligt at købe billetter Biffen og i Aalborg Boghandel, men til normalpris.

 

Yderligere oplysninger hos projektleder Anine Schønwandt Kaas, tlf. 25204370, eller bestyrelsesformand Kirsten Boelt, tlf. 21728856.


→ Lyst til at være frivillig på Ordkraft? - så læs her